Trygt boligkøb i Spanien

Den spanske saltby Torrevieja

Torrevieja ligger omkring 50 km syd for byen Alicante og har et indbyggertal på 105.720 (tallet stammer fra 2012). Torrevieja var oprindeligt en salt-udvindings- og fiskerby, som ligger mellem havet og to store saltsøer (Las Salinas). Det er disse som giver Torrevieja et sundt mikroklima.

Indtil 1802, eksisterede Torrevieja kun som et gammelt vagttårn og nogle arbejder hytter. Det var det gamle vagttårn som gav byen sit navn: (Torre Vieja (spansk) betyder gammel tårn). Men i 1803 gav Karl IV tilladelse til at flytte salt produktionskontoret fra La Mata til selve byen og tillod ligeledes at der kunne opføres boliger der.

I 1931 gav Alfonso XIII Torrevieja status som by. I den periode var der også et voksende marked for hør, hamp og bomuld fra området.

I det 19. århundrede, blev saltet hovedsageligt afsendt fra byen på svenske og hollandske skibe. På det tidspunkt var der kun meget begrænset efterspørgsel på salt fra andre regioner i Spanien, primært Galicien og i mindre grad, Valencia. Selv ved indgangen til det 20. århundrede, blev en fjerdedel af alt saltet som blev udvundet fra lagunen i Torrevieja solgt i selve Spanien, resten eksporteres til udenlandske markeder. I dag er saltudvindingen stadig en vigtig industri i Torrevieja og en meget stor arbejdsgiver.

Dog har Torrevieja udviklet sig til at blive en mere og mere populær turistby. Byggeindustrien udvikler sig voldsomt, der sælges i dag en kolossal mængde boliger til specielt sol hungrende nordeuropæere. Det er ikke så sært at området er blevet meget populært, de milde vintre og varme somre samt det faktum at området er udråbt af WHO som et af de 3 sundeste steder at bo i verden, har betydet at populariteten er voksende.

Har du kommentarer til denne artikel, kan du kontakte administratoren på kv@dktilspanien.dk