Soveværelser: 3
Badeværelser: 1
Pool: Fælles
Byggeår: 2003
Orientering: Øst
Møbleret: Fuldt møbleret
Kommunale udgifter: €250/år
Suma/IBI: €255
Boligareal:72m²
Overdækket veranda:7m²
Tag terrasse:43m²
Dette hyggelige og velholdte quadrohus fra 2003 ligger i det populære område La Marina og fremstår indflytningsklart.
Boligen sælges møbleret, så her kan I flytte direkte ind og begynde at nyde livet under den spanske sol.
Ved indgangen til huset finder I en dejlig overdækket terrasse, som er glasinddækket. Her får I et ekstra opholdsrum, hvor I kan sidde i læ og nyde morgenkaffen – også i de køligere måneder.
Indenfor bydes I velkommen i en lys og indbydende stue i åben forbindelse med køkkenet. Her er god plads til både sofaafdeling og spisebord, så rummet bliver et naturligt samlingspunkt for både hverdag og gæster.
Fra stuen fører en gang til boligens tre soveværelser samt badeværelset – alle med garderobeskabe.
Badeværelset ligger for enden af gangen og er indrettet med brusekabine.
Fra køkkenet er der udgang til bagsiden af huset, hvor der er lavet en praktisk overdækning. Her finder I et funktionelt vaskerum med både vaskemaskine og tørretumbler samt god plads til opbevaring. Fra samme område går trappen op til boligens skønne tagterrasse.
Overdækningen fortsætter op over den første del af tagterrassen, hvilket skaber et ekstra opholdsrum, der kan bruges som udestue, loungeområde eller skyggefuldt opholdssted – især praktisk i vinterhalvåret.
Selve tagterrassen er stadig rummelig, og her er rig mulighed for at nyde solen hele dagen. Terrassen indbyder til hyggelige grillaftener og afslappede stunder under stjernehimlen på de mange lune spanske aftener.
Grunden omkring huset er virkelig hyggelig og velanlagt med frugttræer, små grønne oaser og flere gode opholdsområder, hvor solen kan nydes hele dagen. Her er også carport til bilen samt et praktisk skur til opbevaring.
Boligen er passet godt på og fremstår i rigtig fin stand.
Der er installeret aircondition i stuen samt i et af soveværelserne.
Til boligen hører også et dejligt fælles poolområde med både stor pool med børnepool. Området er indrettet med ægte græs, hvilket skaber en hyggelig og grøn atmosfære. Her er opsat både parasoller og pergolaer, så man nemt kan finde skygge på de varme sommerdage.
Det er et skønt sted at tilbringe solrige dage, hvad enten man vil tage en forfriskende dukkert, slappe af med en god bog eller nyde en dag ved poolen.
Huset ligger i et roligt og veletableret område i La Marina. Her finder I restauranter og caféer i gåafstand, mens flere supermarkeder og indkøbsmuligheder ligger blot ca. 2 km fra boligen.
De skønne sandstrande ved La Marina og Guardamar nås på få minutter i bil – kun ca. 3,5 km væk. Området er samtidig kendt for sin hyggelige atmosfære, gode restauranter og den smukke natur med pinjeskove og klitter langs kysten.
Alicante Lufthavn ligger cirka 30 km fra huset via N332, som er nem at køre til.
Et skønt hus med gode udearealer og masser af muligheder – perfekt som feriebolig eller til længere ophold i Spanien.