Finansierings muligheder i Spansk Bolig

Mange kunder spørger om mulighederne for at finansierer køb af en Spansk bolig i enten en dansk bank eller en spansk.
Jeg skal forsøge at klarlægge dette så godt som muligt.
Det er muligt at gøre begge dele, dog er der nogen forskel på mulighederne i de 2 lande.
Lad os starte med Danmark. Da Nykredit arbejder på det spanske marked, så kan det lade sig gøre at finansierer gennem dem. Dog er der specielle forhold som gør sig gældende for belåning i Spanien. Betingelserne er følgende:
Nykredit tilbyder lån til boliger i Spaniens byzoner langs middelhavskysten, op til 15 km. ind i landet samt på Mallorca.
De har repræsentationskontorer i Palma og Marbella og har et omfattende kendskab til det spanske boligmarked.
Nykredit International tilbyder obligationslån i euro, der afvikles som annuiteter, med mulighed for op til 10 års indledende afdragsfrihed.
Lånet er baseret på de obligationer, der omsættes på Københavns Fondsbørs, og som kendes fra realkreditlån i Danmark.
Der er følgende omkostninger forbundet med at optage et realkreditlån til din bolig i udlandet:

  • Løbende bidrag
  • Kurtage
  • Stiftelsesprovision
  • Vurderingsgebyr
  • Registreringsomkostninger til notar og tinglysning

Ved køb af ny bolig kan du låne op til 70% af ejendomsværdien. Kunder som vælger at placere en større del af deres engagement i Nykredit kan få op til 80% (Har du brug for at lave friværdibelåning eller at omlægge dit nuværende lån, kan du dog kun låne op til 60% af ejendomsværdien)
Du skal som minimum låne 100.000 EUR, hvilket betyder at den bolig som du køber skal have en købspris på minimum ca. 145.000 EUR. Som det sidste, men måske også det vigtigste, så skal du kunne kreditgodkendes af Nykredit.

Ønsker du at låne i Spansk bank er der følgende betingelser:
Ved køb af ny bolig kan du låne op til 60% af ejendomsværdien, dog kan man i nogle banker forhandle betingelserne sådan at det gælder ejendomsværdien inklusiv omkostninger. Renten er som regel flydende, så den tilpasses efter Euribor + den sats som banken vil tjene. Desuden har man en speciel regel i Spanien, man skal have betalt sit lån tilbage inden man fylder 75 år, så hvis du er 60 år når du optager lånet, kan de kun give dig en løbetid på lånet på 15 år. Spanske banker har ikke et minimumslåne beløb, men omkostningerne ved optagelsen af lånet er de samme som hos Nykredit og positiv kreditgodkendelse er også stort set det samme som hos Nykredit.

Der findes også den mulighed at du henvender dig til en Mortgage Broker (Låne formidler), de er engelsk- og skandinavisk talende. De fungerer på den måde at de ud fra dine ønsker og din økonomi fremsender 2 – 3 forskellige finansieringstilbud til dig. De arbejder sammen med alle spanske banker samt yderligere nogle europæiske banker som yder lån i Spanien. Deres opgave er så ud fra dine ønsker og din økonomi at finde den mest attraktive finansiering til dig. Den første kontakt til dem og de første indledende samtaler er gratis, hvis du så ønsker at gå videre, opkræver de et mindre gebyr af dig. Det gode ved at bruge dem, er at de repræsenterer dig overfor bankerne og de gennemfører ansøgningen for dig, naturligvis ud fra de økonomiske oplysninger du indsender til dem.

Jeg kan anbefale dette firma, da de er meget seriøse i deres arbejde, klik blot på dette link: Kontakt Mortgage Direct SL

Jeg håber disse oplysninger kan afklarer mange af de spørgsmål som jeg får fra mine kunder.

Hvis du har spørgsmål til denne artikel, kontakt da venligst administratoren på kv@dktilspanien.dk