Vi købte et skønt hus gennem Kaj Verner Bach Knudsen og DK til Spanien i marts 2022 og overtog den i maj 2022.
Så gik vores drøm i opfyldelse med en uundværlig hjælp fra Kaj Verner og teamet fra DK til Spanien.
Vi var i sommeren 2021 i Alicante for at holde ferie og se på huse. Forinden havde vi efter flere anbefalinger taget kontakt med Kaj Verner og det har vi ikke et øjeblik fortrudt.
Vi har fået den bedste behandling man kunne ønske sig og meget mere til. De gjorde alt hvad de kunne for at finde det rette hus og sted til os. Både da vi kom i sommers med fire unge mennesker på slæb og da vi kom igen alene for at lede videre. På intet tidspunkt gav de op selv om vi ikke lige fandt det rette med det samme og da vi fandt lige det sted som passede os, var de igen uundværlige med hjælp til kontakt til dansk advokat der kunne sørge for skødeskrivning, bank og forsikring på huset.
Da vi ankom til huset for første gang efter overtagelsen, stod de klar til at hjælpe os med at hente et køleskab og div andet vi stod og manglede. De har hjulpet os med kontakt til køb af senge og hvad vi ellers havde brug for at købe til vores hus.
De kan også tilbyde en serviceafdeling som kan hjælpe med kontakt til div maler, gartner, låsesmed og til at kigge efter huset når vi ikke er der.
Alt i alt kan vi kun varmt anbefale at man tager kontakt til Kaj Verner og hans team fra DK til Spanien hvis man går med en drøm om at købe bolig i Spanien 😊.
Heidi Jensen og Lars Christensen, Tjæreborg
Vi købte lejlighed gennem Kaj Verner og DK til Spanien i juni 2021 og overtog den i juli 2021.
Fik fantastisk hjælp og rådgivning.
I 2020 lige før Corona brød ud, besluttede vi at realisere vores mangeårige drøm om egen bolig i Spanien.
Så kom Corona i vejen og vi brugte ventetiden til at søge information på nettet, hvor vi hurtigt fandt frem til Kaj Verner og DK til Spanien.
Vi havde en mængde spørgsmål (regler for udlejning, gode råd om beliggenhed, pool, hav, info ift. gensalg mv.) som Kaj Verner altid besvarede hurtigt og professionelt, ligesom han sendte os bogen ”Guide til boligkøb i Spanien”.
På Kaj Vernes anbefaling brugte vi endvidere ventetiden til at få ordnet NIE nummer via den spanske ambassade i Danmark samt få skabt spansk bankforbindelse, så vi var helt klar til købsprocessen.
Efter et år med løbende kommunikation og besvarelse af vores mange spørgsmål, så det endelig ud til at Corona tillod en besigtigelsestur til Spanien. Vi besluttede med meget kort varsel, at det var nu! Vi kontaktede Kaj Verner en søndag i juni, med besked om at vi planlagde ankomst den kommende torsdag….
Kaj Verner var imidlertid på ferie, men hverken det eller den korte frist hindrede ham i at sørge for kyndig ”stand-in” og planlægning af to fantastiske besigtigelsesdage, hvor vi blev præsenteret for hele 12 lejligheder. Nogle af dem havde vi selv fundet på internettet og de blev vist frem på lige vilkår med de lejligheder Kaj Verner havde vurderet som relevante for os. Vi endte med en lejlighed som Kaj Verner havde fundet – vi var ikke i tvivl da vi stod der, det var kærlighed ved første øjekast!!
Da drømmeboligen var fundet, ønskede vi hurtig overtagelse, så sommeren kunne nydes i egen bolig. Igen var hjælpen uovertruffen, alt blev koordineret, ligesom Kaj Verner ordnede nøgleafhentning etc. med advokaten. Medio juli 2021 – 37 dage efter vi så boligen første gang – overtog vi vores nye lejlighed, og vi har ikke fortrudt købet et eneste sekund.
Kaj Verner og DK til Spanien har en enorm viden, et rigtigt godt netværk og har også efter købet bistået os på spørgsmål om praktiske ting som reparationer, air con, markiser etc.
Vi vil til hver en tid anbefale alle der ønsker at købe bolig i Spanien, at tage kontakt til Kaj Verner for kyndig vejledning og bistand.
Dorthe og Michael Terreni, Allerød
Vi købte Quadrohus gennem Kaj Verner og DK til Spanien i august 2021 og overtog den i oktober 2021.
Vi havde aldrig været i området, men var betaget af mikroklimaet i området med saltsøer, samt gode temperaturer næsten hele året rundt. Derfor gik vi igang med at lede efter boligemner i Torrevieja/Orihuela Costa området.
Ret hurtigt fandt vi ud af at vi havde brug for hjælp fra lokalkendte, så vi kontaktede ejendomsmæglere, ingen af dem vendte tilbage til os. Det var helt anderledes med Kaj Verner, der hurtigt vendte tilbage og foreslog en indledende telefonsamtale.
Det var en samtale med kvalitet, hvor Kaj Verner fortalte os brugbare information og tips, som gjorde at vi fik noget at gå videre med.
Vi var derefter i Torrevieja og Orihuela Costa, hvor vi blev kørt rundt med stor tålmodighed til boliger både de og vi havde fundet.
Det var tydeligt at Kaj Verner besidder stor lokalviden samt også rigtig god viden om de forskellige boligtyper, og deres kvaliteter samt svagheder – det var guld værd.
Vi var ikke de letteste kunder, da vi havde svært ved at bestemme os, men vi blev kørt rundt til fremvisninger alt det vi havde lyst til.
Da huset så blev fundet, var det en spansk ejendomsmægler der havde det til salg, men vi kontaktede Kaj Verner og modsat den totalt ligeglade spanske ejendomsmægler, fik de gang i handlen og det på en god måde, hvor de også havde kontakt til sælger, der havde brug for hjælp, men intet modtog fra sin spanske ejendomsmægler.
Kaj Verner lagde et bud på vores vegne og de sørgede for at det hele faldt på plads. Han arrangerede en dansk advokat, der også bor i byen. Advokaten sørgede også for oprettelse af bankkontoen i Spanien samt sørgede for at alle de faste regninger bliver betalt automatisk, en dejlig hjælp.
Kaj Verner har alle mulige gode kontakter. Vi var glade for den gode assistance med at finde boligen, men vi blev kun endnu gladere for Kaj Verner efter købet. Han arrangerede håndværkere, anviste en god internetleverandør, der har en dansker i ledelsen.
Når vi var i tvivl om noget, det kunne være tips til en restaurant; noget teknisk ved huset eller hvordan man bedst lukker huset ned, når man ikke kommer i en periode, var Kaj Verner straks klar med god rådgivning. Han har nu en nøgle til vores hus, så vi altid har en nøgle dernede.
Jeg har ovenfor skrevet om vores oplevelse uden at overdrive. Vi har handlet mange boliger i vores liv, dette er den bedste ejendomsmæglerservice, vi nogensinde har modtaget.
Berit og Kurt Drechsler, Lyngby
Jeg købte en toplejlighed i Amay Los Balcones, gennem Kaj Verner Bach Knudsen og DK til Spanien i september 2020 og overtog den i oktober 2020.
I forbindelse med at jeg har købt en ejendom i Spanien af Kaj Verner Bach Knudsen i 2020, kan jeg kun på det aller varmeste anbefale andre at gøre det sammen.
Alt er foregået på Dansk og hele vejen fra start til slut, er alt foregået som aftalt. Lige fra rundtur i Spanien med fremvisning at mulige emner, med fuld forplejning samt hyggeligt selskab. Til rådgivning op til og i forbindelse med selve handlen.
Kaj Verner, har under hele processen bistået med rådgivning, samt henvist til kvalificerede hjælp fra eksterne rådgivere, såsom advokater, forsikringsselskaber m.m. Alle parter har uden undtagelse, levet fuldt ud op, til alle forventninger. Alle aftaler er blevet overholdt og alt har været som Kaj Verner har beskrevet det. Der har på intet tidspunkt været nogen som helst uforudsete overraskelser.
Jeg har under hele forløbet følt mig i fuldstændig trygge hænder. Efter at selve handelen var gået i orden, har Kaj Verner også hele tiden, bistået med hjælp og rådgivning på alle planer, lige fra at undersøge praktiske ting, som til selv at kører ud til ejendommen og klare enhver form for opgave der skulle løses. Det være sig håndværkere som skulle have adgang, installation af fibernet samt gennemgang og kommunikation med de spanske Bygmestre. Ja, selv fysisk hjælp, med at bære og flytte ting, samt at være behjælpelig med sit eget medbragte værktøj. Der er rigtig mange praktiske ting og sager som der skal på plads og ting man skal finde ud af, når man køber en ejendom i Spanien og her er der også ydet en uvurderlig hjælp bl.a i forbindelse med køb af bil m.m. valg af værksted, formidling af kontakt til danskere, samt spaniere i lokalområdet.
Kaj Verner, kan levere hele pakken vedr. et køb i Spanien, han har også kontakter til international flytning af ting, hvis der skulle være behov for dette.
Hans telefon bliver altid besvaret og alle de ting som han lover, bliver altid overholdt. Det skal også lige nævnes, at Kaj Verner aldrig har faktureret noget som helst, for alle de ting som han og DK til Spanien har hjulpet med. Jeg kan kun give både kaj Verner og firmaet DK til Spanien, den varmeste tak, for alt det som de har gjort, for at kunne gøre drømmen om en bolig i Spanien mulig.
Hvis der skulle være nogen spørgsmål, kan jeg kontaktes på telefon 4025 2260.
Morten Broager, Ishøj
Vi købte en toplejlighed i Oasis Beach, El Raso, gennem Kaj Verner Bach Knudsen og DK til Spanien i november 2016 og overtog den i juni 2017.
I 2016 besluttede vi at realisere drømmen om en bolig i Spanien. Vi tog kontakt til forskellige ejendomsmæglere i Spanien for at høre om udbud og muligheder. Da vi fik kontakt til Kaj Verner, var vi ikke i tvivl om, at han var den helt rigtige person, der kunne hjælpe med at realisere drømmen. Kaj Verner returnerede hurtigt boliger, der svarede til vores ønsker og budget. Vi tog til Spanien i november 2016 og fik en præsentation af flere forskellige boliger sammen med Kaj Verner. Kaj Verner havde lynhurtigt spottet, at golf, natur og strand var vores interesseområde, og i forbindelse med boligfremvisningerne havde han afsat tid til også at vise os de dejligste natur- og golfområder. Sammen med Kaj Verner fik vi os hurtigt sporet ind på den helt rigtige bolig, som vi købte i november måned 2016, inden vi returnerede til Danmark.
Kaj Verner er yderst professionel, en dejlig person og en fantastisk hjælp i hele processen. For Kaj Verner stopper processen ikke med at have formidlet et salg. Han var med hele vejen, til vi i juni måned 2017 flyttede ind i vores ny opførte lejlighed. Kaj Verner har hjulpet med alt omkring køb af møbler, hårde hvidevarer, markiser og selve indflytningen. Og derudover alt det praktiske med bank, notar, forsikringer og andre formalia, der skal være i orden, når man handler bolig i Spanien
Kaj Verner vurderede, vi kunne få bedre møbler og hårde hvidevarer ved at indkøbe det selv fremfor en færdig boligpakke. Kaj Verner har været en uvurderlig hjælp med bestilling af møbler, hvidevarer mm. Da vi her i juni ankom til lejligheden blev vi taget vel imod af Kaj Verner, som havde taget imod møbler, som allerede var opsat i boligen. Derudover havde Kaj Verner selv monteret hvidevarer. Dagen efter mødte Kaj Verner igen op med værktøjskassen og monterede en reol, og lamper blev opsat. Sikke en service. Kaj Verner er en helt usædvanlig person, som vi kun på det varmeste kan anbefale. Før man har prøvet at handle med Kaj Verner ved man ikke, hvor udstrakt en service han yder, og hvor stor en hjælp han er, når drømmen realiseres.
Vi kan til enhver tid anbefale alle, der ønsker at købe bolig i Spanien, at handle med Kaj Verner og DK til Spanien.
Susanne og Ole Bruun, Horsens
Vi købte drømmelejligheden gennem Kaj Verner og DK til Spanien i juli 2016 og overtog den i februar 2017.
Vi havde længe gået med drømmen om at være boligejer i Spanien, og tog kontakt til Kaj Verner, som vi på de varmeste havde fået anbefalet af naboer, der ligeledes havde købt hus via DK til Spanien. Efter lidt kommunikation om vores ønsker, prioriteter og budget blev vi taget godt imod i Spanien til fremvisning af forskellige ejendomme og ture igennem området.
Lige fra vi mødte Kaj Verner første gang var vi ikke i tvivl om at vi var i trygge og professionelle hænder. Efter diverse fremvisningerne besluttede vi os for at købe en lejlighed i en projektejendom, og vi skrev under, inden vi tog til Danmark. Vi nød desuden godt af Kaj Verners mange kontakter, og han tog sig endda tid til at køre rundt til diverse møbelforretninger osv. Da vi var kommet til Danmark igen, kunne vi med stor tilfredshed konstatere at Kaj Verner er en mand der holder hvad han lover. Han tog sig af alle de praktiske ting med byggefirmaet, formidlede kontakten til en dansk advokat i området, koordinerede møbelleveringerne, indkøb og installation af hårde hvidevarer osv. Vi overtog lejligheden i februar, og endnu en gang fik vi hjælp af Kaj Verner af alt lige fra til installation af internet, indkøb at teknik og køkkenting, og han var endda med til at samle en del af vores møbler og sætte hylder op på væggen. Det må man kalde for en fantastisk allround service. For os har han i hele processen været en uvurderlig hjælp.
Vi vil til hver en tid anbefale alle der ønsker at købe bolig i Spanien, at handle med Kaj Verner.
Martina og Hans Mohrdieck, Aabenraa
Vi købte en villa gennem Kaj Verner og Dk til Spanien i april 2016 og overtog den juli 2016.
I januar 2016 havde vi efter at være blevet anbefalet Kaj Verner som mægler, besøg af ham i Danmark. Det blev et møde vi aldrig har fortrudt. Vi havde forinden været i kontakt med to andre mæglere, men kunne med samme mærke, at Kaj Verner havde dét, som vi følte havde manglet hos de øvrige vi havde været i kontakt med. Derfor var det meget let for os, at vælge Kaj Verner som vores kommende samarbejdspartner til boligjagten i Spanien.
Alt det praktiske i forbindelse med vores besigtigelses-tur i april (fly, hotelophold og transport) stod Kaj Verner for. Vi mødte bare op på de aftalte tidspunkter, og blev kørt rundt til de valgte fremvisninger. Vi valgte at købe et dejligt nybygget hus i Villamartin, som vi overtog i juli 2016. Hele processen med advokat, bank og lignende tog Kaj Verner sig af. Vores oplevelse med boligkøb i Spanien kan kun beskrives som, at man har følt sig i særdeles trygge hænder. Kaj Verners hjælpsomhed og tålmodighed er i en klasse for sig, og han har været en uvurderlig hjælp vedrørende indretning m.m. Der findes ikke et “problem”, som Kaj Verner ikke kan løse. Om det handler om at skaffe sengetøj i de rette størrelser, puder i de rette farver, eller at gå i butikker for at tage billeder af møbler man kunne være interesseret i, så er Kaj Verner på pletten – og ankommer der hvidevarer, mens man er i Danmark, eller strømmen går i huset, så ordner Kaj Verner det. Vi kan kun varmt anbefale dette søde menneske til at hjælpe med et boligkøb. Det vil man ikke fortryde..
Pia Tønning Nielsen og Palle Smedegaard Christensen, Struer
Vi købte en toplejlighed gennem Kaj Verner og Dk til Spanien i juli 2015 og overtog den maj 2016.
En drøm gik i opfyldelse !!!!
Vi har med hjælp fra DK til Spanien fået vores drøm om en lejlighed i Spanien til at lykkes. Vi kan kun anbefale, at man kontakter DK til Spanien hvis man påtænker at købe lejlighed i Spanien, unden deres hjælp havde det for vores vedkommende ikke kunne blive en realitet, Kaj Verner har hjulpet os igennem alt, lige fra da vi skulle finde det sted der passer til vores familie, til byggeprocessen og ikke mindst overdragelsen, samt Kaj Verners samarbejde med advokaten, der har taget sig af alt papirarbejdet. Kaj Verner har ligeledes været behjælpelige efter vi har overtaget lejligheden, med alt fra indflytning til gode råd om området.
Dorte og Torben Nielsen, Hjerm
Vi købte en toplejlighed gennem Kaj Verner og Dk til Spanien i juli 2014 og overtog den juli 2016.
I 2014 var vi på udkig efter en lejlighed i Spanien og kom herigennem i kontakt med Kaj Verner og Dk til spanien. Kaj Verner tog os med rundt til diverse projekter over to dage, og vi fik udover fremvisninger af mange boliger også et grundigt indblik i området. Da vi var færdige med fremvisningerne besluttede vi os for at købe en lejlighed, og vi skrev under, inden vi tog til Danmark.
Vi havde hørt fra andre, at Kaj Verner havde været til stor hjælp efterfølgende, hvilket for os lød underligt, da dette jo ikke er kutyme i Danmark, men det skulle vise sig at holde stik. Undervejs i byggefasen har vi været i kontakt med ham for at høre om nyt, og da vi endelig i sommeren 2016 skulle flytte ind, har han hjulpet med alt fra bestillinger hos møbelfirmaer, aftaler med diverse håndværkere samt indflytning. Kaj Verner har ikke blot været et fantastisk menneske i processen, han har også været fuldstændig uundværlig. Vi kan kun give ham vores varmeste anbefalinger, hvis I tænker på at købe bolig i dette dejlige område.
Susanne og Flemming Blenstrup, Jægerspris
Vi købte lejlighed gennem Kaj Verner og Dk til Spanien i September 2015.
Vi vil på det varmeste anbefale Kaj Verner Knudsen til de som har planer om at købe fast ejendom i Spanien. Fra første besøg føler man sig tryg og i professionelle hænder. Når man så overtager sin ejendom står Kaj Verner klar med al sin hjælp og venlighed. Han slipper simpelthen ikke sine kunder før alt er på plads. Og med alt menes samtlige de problemer man som ny boligejer i Spanien nødvendigvis løber ind i. For os har det været en uvurderlig hjælp.
Hanne og Bent Hansen, Kruså
Vi købte hus gennem Kaj Verner og Dk til Spanien i januar 2013.
Lige fra vi mødte Kaj Verner – og oplevede hans fantastiske hjælpsomhed og professionalisme – følte vi os helt trygge ved at overlade alt det praktiske i forbindelse med huskøbet til ham og Pia, den danske advokat.
Hele forløbet har været præget af gensidig tillid, og vi kan varmt anbefale at handle med Kaj Verner og Dk til Spanien.
Lis Wonsyld og Torben Nielsen, Hillerød